|
PASMER, verbe |
[T-L : pasmer ; GDC : pasmer ; DÉCT : pasmer ; FEW XII, 138a : spasmus ; TLF : XII, 840a : pâmer] |
I. - | Empl. intrans. ou pronom. "Tomber en défaillance, perdre connaissance, se pâmer" |
II. - | Part. passé en empl. adj. V. pasmé |
DMF 2020 - Synthèse |
Robert Martin |
|
|