|
ESPOINDRE, verbe |
[T-L : espoindre ; GD : espoindre1 ; FEW IX, 598b : pungere] |
I. - | Empl. intrans. "Être piqué, éprouver des démangaisons" |
II. - | Empl. trans. au fig. Espoindre qqn. "Piquer, aiguillonner qqn" |
DMF 2020 - Synthèse |
Robert Martin / Pierre Cromer |
|
|